Dette indhold er sponsoreret

Vi kender vist alle til dette scenarie: Du har sat dig godt til rette i sofaen, smidt benene op og fundet snacksne frem fra skabet og yndlingsserien frem på skærmen. Og bedst som du tror, at det er tid til at koble af til noget godt på flimmeren, så begynder billedet at hacke, og din puls stiger mere og mere for hver gang, du prøver at pause filmen for at sætte skub i forbindelsen uden den ønskede virkning.

En dårlig internetforbindelse kan hurtigt ødelægge den gode stemning, men der er heldigvis råd for, hvordan du gør din forbindelse hurtigere. Først og fremmest skal du finde dig et ordentligt internet, så er du allerede nået et godt stykke. Du kan med fordel benytte nogle af nedenstående tips.

5G Mobilt internet

Første skridt – vælg det rigtige internet

Man skal ikke tro, at alle internet er ens, derfor er det vigtigt at tænke sig om, inden man vælger sin udbyder. Behovet kan være vidt forskelligt, alt efter om du for eksempel leder efter et internet til en hel familie, eller bare er en enkelt studerende. Ens for alle er nok, at ingen vil snydes for prisen. Her får du nogle punkter, som du med fordel kan gennemgå inden du vælger dit næste internet:

  1. hvor mange computere skal der kunne være på nettet af gangen?
  2. Hvor tit er du på nettet?
  3. Hvad skal du lave på nettet?
  4. Hvor stabil skal forbindelsen være?

Med dette in mente er du klar til at kaste dig ud i søgningen på din næste internetudbyder.

Placer din router centralt i hjemmet

Routeren har en helt central rolle, når det kommer til den trådløse forbindelse, og den bør også have en hel central placering i dit hjem. Det er nemlig routeren, der sender det signal ud, der gør det muligt at gå på det trådløse internet på dine enheder.

Vi er nok mange, der har tendens til at gemme den blinkende tingest væk, men du skal faktisk forsøge at placere routeren så åbent og centralt som muligt og gerne højt i rummet fremfor nede bag sofaen. Ved at gøre dette opnår du en bedre internetforbindelse, da routeren på den måde har nemmere ved at sende signalet rundt i din bolig.

Vær også opmærksom på, at signalet kan være påvirket af murstensgulve – og vægge samt gulvvarme og varmekabler generelt.

Genstart routeren jævnligt

Ligesom vi mennesker har det med at miste vores ydeevne, hvis ikke vi får mulighed for et lille hvil en gang imellem, så bliver internettet også mere sløvt, hvis ikke det får en timeout i ny og næ. Derfor anbefales det, at du slukker og tænder for din router en gang om måneden. Du skal blot tage stikket ud i ti sekunder og så sætte det tilbage i routeren. Hermed genstartes routerens dioder, og så kører dit trådløse internet med fornyet energi.

Hold afstand til anden elektronik

På nogle områder er det trådløse internet fintfølende, og det betyder, at andet elektronik kan have indvirkning på dit internet signal. Alt fra babyalarmer, køleskabe, mikroovne og elektronik med Bluetooth – og ja sågar halogenlamper – kan forstyrre din forbindelse. Derfor er det en rigtig god idé at placere din router i god afstand til andet elektronik i dit hjem, hvis du vil have det maksimale ud af dit trådløse internet.

Forstærk dit signal

Hvis du bor i et stort hus eller har flere etager, så kan det være svært at opnå en ordentlig forbindelse i hele hjemmet. Her kan det være en klar fordel at anskaffe sig en signalforstærker. Dette kan for eksempel være et access point eller en repeater.

Et access point forsøger at forlænge dit signal således, at det kan nå længere rundt i dit hjem. En repeater kopiere derimod dit eksisterende signal og sender det videre. Ofte vil et access point fungere bedst.

Forny din forbindelse

Den teknologiske udvikling går hurtigt, og det kan næsten være svært at følge med. Denne udvikling har selvfølgelig også påvirkning på din trådløse internetforbindelse.

Eksperter anbefaler faktisk, at man fornyer sine trådløse enheder hvert tredje til femte år. Og det er altså ikke kun gamle routere, der kan have betydning på hastigheden. Gamle tablets, computere og telefoner, som gør brug af ældre trådløse standarder, kan have svært ved at udnytte den hastighed en ny og moderne router besidder.

Med disse råd til et hurtigere trådløst internet, er du forhåbentligt godt udrustet til din næste hyggeaften på sofaen foran skærmen.