I dag findes der nærmest ikke et elektrisk apparat, med respekt for sig selv, som ikke har WiFi-forbindelse, så det kan kommunikere med omverdenen. TV, spillekonsoller, belysning, ja selv kaffemaskiner kan i dag kobles op på en server, så du som bruger kan betjene den lige meget hvor du befinder dig.
Hvad er WiFi egentlig?
WiFi er en kommunikationsform, hvor enheder af forskellig slags kan kommunikere trådløst med hinanden. Egentlig er WiFi “bare” en del af vores netværk, men altså i en trådløs udgave.
WiFi er en forkortelse for “Wireless Fidelity”, som ganske enkelt betyder “trådløst netværk”.
WiFi bliver typisk brugt til trådløs forbindelse imellem en elektronisk enhed og din router. Her igennem kan enheden kommunikere med andre enheder på netværket. Samtidig kan enheden få forbindelse til internettet.
Et helt klassik eksempel er en bærbar PC, som lokalt forbindes trådløst til routeren ved hjælp af WiFi, og kan herigennem få forbindelse til andre enheder på samme netværk og kan få forbindelse til omverdenen via internettet.
2,4 GHz eller 5 Ghz
WiFi kan køre på 2 frekvensbånd. Enten 2,4 eller 5 GHz. Hver frekvens har sine egne fordele og ulemper. Læs mere om 2,4 og 5 GHz WiFi her.
Anden brug af WiFi
I dag bruges WiFi til meget andet end forbindelse i mellem gadgets og hjemmets router. I dag bruges WiFi også til kommunikation i mellem selvstændige enheder og f.eks. en smartphone. Et godt eksempel på dette kan være en drone, som sender billeder fra et integreret kamera, ned til en smartphone, så piloten i real-time, kan se hvad dronens kamera optager. I dette tilfælde bliver der oprettet en WiFi forbindelse imellem dronen og pilotens smartphone. Den form for droneflyvning kaldes FPV (First Person View).
Læg en kommentar