Hvad er forskellen på WiFi og internet?

Hjem/Blog/Hvad er forskellen på WiFi og internet?

Vi oplever at mange roder lidt rundt i begreberne, når der snakkes om WiFi, netværk, router og internet generelt. Hvis du ikke har helt styr på termerne, kan du læse med her og forhåbentlig kan vi gøre dig lidt klogere på hvad der er hvad.

Når det kommer til WiFi og internet, er der ingen tvivl om at de 2 ting hænger utvivlsomt sammen, men det er altså ikke det samme og faktisk kan de 2 begreber sagtens anvendes uafhængigt af hinanden.

Helt kort – WiFi er det netværk du har inden for husets 4 vægge og internet er forbindelsen imellem omverden og dig.

Hvad betyder WiFi?

WiFi står for Wireless Fidelity som egentlig bare betyder Trådløst Netværk. 

Det vil sige at WiFi egentlig er dit netværk, imellem dine forskellige enheder. Hvor netværk tit er baseret på kabler fra rum til rum, er WiFi den trådløse udgave. Netværket styres af din router. Routeren holder styr på de forskellige enheder i netværket – både de trådløse og dem med kabel.

Dit netværk kan sagtens fungere uden en internet forbindelse. F.eks. vil du via netværket kunne vise billeder på din computer, som rent fysik er gemt på en netværks harddisk eller sende et print fra din computer og til din printer. De nævnte eksempler vil fungere uden internet forbindelse, men vil kræve et netværk.

Et netværk med kabler er at foretrække hvor det er muligt. Kabler giver en hurtigere og mere stabil forbindelse. Men, idag findes der et utal af enheder, som ikke kan forbindes via et kabel, men som kræver WiFi. Det kan f.eks. være smartphones, tablets og smart home produkter.

WLAN er en forkortelse for Wireless Local Area Network, som er et begreb der ligesom WiFi, dækker over et trådløst lokalt netværk.

…. og internet?

Internettet er egentlig også et netværk. Det er et KÆMPE netværk imellem computere i hele verden. Hvor WiFi er netværket imellem dine enheder, i dit hjem, er internettet netværk i mellem et hav a routere, på hele kloden.

Internettet er altså det der gør dit hjems netværk, til en del at et gigantisk verdens dækkende netværk. Det er internettet der gør det muligt at sende en e-mail, eller streame din favorit serie på Netflix.

Din internet forbindelse er du ikke selv herre over, som du er med dit eget netværk. Det eneste du kan gøre er at tænde og slukke for din forbindelse og ændre den ønskede hastighed hos din udbyder.

Glad familie med WiFi

WiFi vs. Internettet

Nu hvor du kender forskellen på WiFi og internettet, kan du sikkert forstå hvorfor man godt kan have WiFi-forbindelse på sin iPhone, uden at have internet forbindelse. Og derfor forstår du nu også at du kan optimere dit WiFi-netværk fra nu af og til juleaften, uden et godt resultat, hvis det rent faktisk er din internet forbindelse der er dårligt.

På WiFi-guiden.dk beskriver vi løsninger, gode råd og produkter til et optimalt WiFi netværk. Hvis det derimod er din internetforbindelse der er din største udfordring, er det reelt kun en ting at gøre: Tag fat i din internet udbyder og få fundet en løsning. Måske er der noget galt med din forbindelse. Måske skal du bare have din forbindelse opgraderet til en hurtigere eller måske er din router defekt. I alle tilfælde er det din udbyder der skal hjælpe dig.

Er din internet forbindelse helt på toppen, er du til gengæld havnet det helt rigtige sted. Vi ved nemlig hvordan du får det perfekte WiFi netværk.

Se vores gode råd til bedre WiFi her.

FAQ – Andre har spurgt:

Hvad betyder WiFi?2021-04-08T09:22:12+00:00

WiFi er en forkortelse for Wireless Fidelity og betyder egentlig bare “trådløst netværk”.

Hvad er en WLAN forbindelse?2021-04-08T09:17:59+00:00

WLAN dækker over begrebet “trådløst netværk”. Det vil sige at f.eks. din computer er forbundet til din router via WiFi.

Hvad er forskellen på WiFi og WLAN?2021-04-08T09:18:08+00:00

WLAN er en forkortelse for Wireless Local Area Network, som er et begreb der ligesom WiFi, dækker over et trådløst lokalt netværk.

Internet kabel vs WiFi – Hvad er bedst?2021-04-08T09:22:29+00:00

Der hvor det er muligt, er det altid vores anbefaling at du bruger et internet kabel i stedet for WiFi. Det giver højere hastighed og bedre stabilitet. Der hvor det ikke er muligt, er det vigtigt at optimere dit WiFi netværk.

By |2021-03-16T15:20:35+00:00marts 28th, 2020|Blog|0 Kommentarer

Læg en kommentar

Go to Top