De fleste af os har mange – rigitg mange, WiFi slugende dimser i vores hjem. Smart Home Gadgets, spillekonsoller, TV, radio, hvidevare, ja selv bilen er i dag på netværket. Prøv at tæl dine enheder – du vil sikkert blive overrasket over hvor mange du faktisk har.

Alle disse enheder sloges om båndbredden, når de er koblet op på dit netværk og skal kommunikere med omverden. Til tider er der rigelig båndbredde og ingen problemer, men når der er spidsbelastninger, kan det betyder langsommere og mere ustabil forbindelse.

Nogle services er afhængige af, at forbindelsen er stabil og ikke har udfald. Andre er mindre afhængige af denne stabilitet. Sidder du f.eks. med din smart phone og surfer på nettet, vil du ikke opdage, hvis der er et kortvarigt udfald i din forbindelse til internettet. Men lytter du derimod til musik eller ser streaming fra nettet, er det vanvittig frustrerende, hvis der er udfald og musikken “hakker” eller billedet “fryser”.

QoS (Quality of Service) er en funktion, som forsøger at prioritere fordelingen af båndbredde til de forskellige enheder. Altså vil streaming have højere prioritet end surfing på internettet, for at undgå irriterende udfald.

I nogle routere, kan du (hvis du er lidt teknisk anlagt) ændre og optimere indstillingerne for QoS. Men i de fleste tilfælde vil sammenspillet imellem router og enhed håndteres automatisk og det er i de fleste tilfælde ganske udmærket.

Hvad er QoS (Quality of Service)